Kosmetolog Betina Mathiassen

Bryn og vipper

De fleste af os, er ikke velsignet med mørke vipper og fuldstændig perfekte bryn. Farvning af bryn og vipper, er en meget udbredt behandling, som jeg laver rigtig mange af.

Med denne behandling hjælper man den naturlige skønhed lidt på vej og indrammer ansigtet.

Farvning af bryn markerer dit ansigt og giver kant. Formen på brynene kan løfte og åbne øjet. Mørke vipper får dine vipper til at fremstå mere synlige og syntes længere.

Imens farven trænger ind, tilbyder jeg altid hovedbundsmassage og afslutter med mist og øjencreme.