Kosmetolog Betina Mathiassen

Før voksning

Det er vigtigt, at du lader håret gro 2-3 uger efter du sidst har brugt skraber. Hårene skal minimum være 0,5 cm for at du opnår det bedst mulige resultat.

• Hårene skal være minimum 0,5 cm lange
• Inden voksbehandlingen er det en god ide at peele huden (skrubbe huden)
• Tag gerne løse bukser på ved en bikini, tanga eller brazil behandling
• Eller en bomulds t-shirt, hvis du skal have vokset ryg, bryst eller skuldre

På dagen hvor du vokses, skal huden ikke peeles eller påføres creme.

Efter voksning

Jeg afslutter altid mine behandlinger med de bedste plejende produkter, så du går herfra med det optimale til din hud. Dine hårfollikler vil dog være åbne lidt endnu, da vi har hevet håret ud af hårfolliklen.

Derfor er det vigtig at undgå irritation og infektion i huden, samt forebygge forekomsten af indgroede hår.

Du bør undgå:

• at svømme før rødmen er aftaget
• at tage et langt varmt kar eller brusebad før rødme er aftaget
• at bruge spraytan før rødme er aftaget
• at solbade og benytte solarium før rødme er aftaget
• at eksfoliere huden før tidligst 3 dage efter behandlingen

Det er vigtigt, at du får produkter med hjem, som er med til at holde huden i balance. Det sikrer det bedste resultat.

Under behandlingen får vi en snak om, hvordan du opnår den bedste pleje af din hud, så du undgår irriteret hud og indgroede hår.